Dave Swarbrick fiddle, mandolin, vocal
 

Dave Swarbrick
Født: 05-04-1941
Fødested: England, London
Død: 03-06-2016
Band: Fairport Convention
 
David Cyril Eric Swarbrick er født i New Malden i London. Kort efter flyttede familien til Linton i North Yorkshire, hvor han lærte at spille violin. Sidst i 1940-erne flyttede familien til Birmingham. Efter at have vundet en konkurrence med sit skiffleband, mødte han Beryl og Roger Marriott, som tog ham under deres vinger. Da Beryl opdagede at han kunne spille violin bad hun ham optage denne igen, og han blev medlem af Beryl Marriott Ceilidh Band.
 
Herefter fulgte fra 1960 en tid hos Ian Campbell Folkgroup. Fra 1965 arbejdede han med Martin Carthy, som var med på hans første album. I 1969 blev han indkaldt som studiemusiker af Fairport Conventions manager Joe Boyd til en optagelse af LP-en Unhalfbricking. En 11 minutter lang udgave af den traditionelle A Sailor’s Life med Swarbrick ændrede Fairports musikalske retning. Og Swarbrick blev hurtigt et vigtigt medlem af gruppen, helt frem til 1979, hvor gruppen mere eller mindre gik i opløsning, og han gik sine egne veje.
 
Fra 1980 vendte Swarbrick sig til den akustiske musik, også pga. af den tinnitus, han havde pådraget sig. Sammen med Simon Nicol indspillede han 3 LP-er, inden han i 1984 flyttede til Skotland.
 
Da Fairport Convention genopstod i midten af 80-erne, var Swarbrick dybt involveret i arbejdet med Whippersnapper, en kvartet sammen med Martin Jenkins, Chris Leslie og Kevin Dempsey. Gruppen indspillede 4 albums mellem 1985 og 1989. Herefter fornyede Swarbrick sit samarbejde med Martin Carthy, men efter to albums emigrerede Swarbrick til Australien i 1994.
 
I Australien indgik han i et partnership med Alistair Hulett, en australsk sangskriver og sanger. Samtidig med dette samarbejde deltog han i forskellige projekter, bl.a. med Steve Ashley, John Kirkpatrick og Bert Jansch, og han indspillede stadig plader med Martin Carthy.
 
I 2004 fik Swarbrick en dobbelt lungetransplantation, og efter en periode genoptog har sit musikalske virke som solist. Hvert efterår foretog han en turné med Martin Carthy. I 2006 begyndte han igen at turnere med Maartin Allcock og Kevin Dempsey under navnet Swarb’s Lazarus. I 2014 udgav han sammen med Jason Wilson et album, som fik en del kritik.
 
Han døde på et hospital i juni 1916 efter et ildebefindende.