The Albion Band    

The Albion Band med Shirley Collins, 1971-72
Ashley Hutchings skabte The Albion Band (også kaldet The Albion Country Band) for at kunne akkompagnere sin daværende kone, Shirley Collins, ved indspilningen af albummet No RosesDave Mattacks, Richard Thompson og Simon Nicol samt Mike Waterson var blandt de 25 musikere, som medvirkede. Kernen af disse musikere medvirkede på en kort turné sammen med Richard Thompson og hans kone Linda Thompson.
 
Hutchings var ivrig efter at lave et permanent band af disse musikere, og det første forsøg indbefattede Royston Wood, Steve Ashley and Sue Draheim. Men det lykkedes ikke og det næste forsøg var med Martin Carthy, John Kirkpatrick, Sue Harris, Roger Swallow and Simon Nicol. Men det var en usikker konstellation, og bandet opløstes i august 1973. En LP med titlen Battle of the Field blev dog udgivet retrospektivt.
 
Fra 1974 til 1975 opgav Hutchings Albion-navnet og koncentrerede sig om at oprette bandet Etchingham Steam Band med sin kone Shirley Collins. Men i 1976 samlede han et nyt Albion-band, denne gang med intentionen om at spille traditionel dansemusik. Bandet havde et stort og ustabilt antal medlemmer, inklusive Simon Nicol, Graeme TaylorPhil Pickett og John Sothcott, fiddleren Ric Sanders samt John Tams. Det øjeblikkelige resultat var albummet The Prospect Before Us under navnet The Albion Dance Band. Navnet blev hurtigt igen The Albion Band, og under John Tam’s ledelse indspilledes i 1978 LP-en Rise Up Like The Sun, der betragtes som en af de bedste i bandets historie.
 
I 1980 omformede Hutchings bandet, som blev centreret omkring de tidligere Fairportmedlemmer Simon Nicol og Dave Mattacks. Han tilføjede tre medlemmer fra gruppen Cock and Bull (Dave Whetstone, Jean-Pierre Rasle og John Maxwell), og sangerinden Cathy Lesurf fra The Oyster Band tilførte gruppen en tone, som karakteriserer gruppens indspilninger fra denne periode. I 1985 forlod Nicol og Mattacks gruppen for at genskabe Fairport Convention, og Phil Beer og Trevor Foster blev nye Albion-medlemmer. I 1987 forlod Martin Bell og Cathy Lesurf Albion, og nye medlemmer blev Simon Care og John Shepherd.

 

LP-en: Rise Up Like The Sun
I 1990 kom sangskriveren og sangeren Julie Matthews til, og skønt de spillede og turnerede resulterede det ikke i indspilninger før hun forlod bandet igen i 1993. Trevor Foster og Phil Beer forlod også bandet og blev midlertidigt erstattet af den virtuose akustiske guitarist Keith Hinchliffe, hvilket medførte et skift i gruppens stil mod det akustiske. Hutchings besluttede at følge denne stil og omformede gruppen til en kvartet bestående af ham selv, Julie Matthews’ erstatning Chris WhileSimon Nicol og Ashley Reed på violin.
 
Den sidste fase i bandets historie er karakteriseret af en tilbagevenden til den traditionelle folk/rockstil. Hutchings engagerede den rutinerede guitarist og sangskriver Ken Nicol og de to unge nybegyndere Joe Braughton på violin og Neil Marshall på trommer. Kellie While and Gillie Nicholls supplerede i perioder Chris While med den kvindelige sang, og Ken Nicol blev erstattet af Pete Zorn, men bandets dage var talte og i 2002 blev det opløst.
 
Der er dog lavet nogle indspilninger med Albion Christmas Band, akustisk med Ashley Hutchings, Simon NicolKellie While og Simon Care. I 2011 annoncerede Hutchings genoplivelsen af The Albion Band, dog uden ham selv, men med guitaristen Blair Dunlop som frontfigur. Konstellationen indbefattede Katriona Gilmore på violin, Gavin Davenport på concertina og guitar, Tom Wright på trommer og Tim Yates på bas. I januar 2014 bekendtgjorde Blair Dunlop den fredelige opløsning af bandet.