Steeleye Span

Navnet Steeleye Span kommer fra en person i folkesangen Horkstow Grange. Sangen fortæller om en kamp mellem John ’Steeleye’ Span og John Bowlin. Ingen af dem anses for at være virkelige personer. Bandet diskuterede navne og valgte at stemme om tre navne, hvoraf Steeleye Span var et af dem. Skønt der kun var fem medlemmer i bandet, var der på mærkelig vis afgivet seks stemmer. Først i 1978 indrømmede Tim Hart, at han havde udfyldt 2 stemmesedler. Om det var årsagen til at navnet vandt vides ikke.
 

Kort efter udgivelsen af deres tredje album i 1971, ville deres nye manager, Joe Lustig, have en mere kommerciel lyd, og det fik Martin Carthy og Ashley Hutchings til at forlade bandet, da de ønskede at fortsætte med den mere traditionelle folkemusik. De blev erstattet af elguitaristen Bob Johnson og bassisten Rick Kemp. Bandet fortsatte i elektrisk rockstil, selvom mange af deres numre var traditionelle folkesange med 100 eller flere år på bagen.
 

Bandet havde ingen permanent trommeslager, men i 1973 blev Nigel Pegrum, som havde spillet med bl.a. Small Faces, medlem af gruppen. Som et kuriosum kan nævnes, at på gruppens 7. album i 1975, spillede Peter Sellers elektrisk ukulele på et nummer. Deres 8. album fik de produceren Mike Batt til at stå for. Navnet var All Around My Hat, hvor titelsangen blev udgivet som single. Den blev en stor succes og nåede 5. pladsen på de engelske hitlister. Bandet fortsatte med at indspille plader og turnere i de følgende år, og selvom de var populære, opnåede de aldrig igen en succes som All Around My Hat.
 

Knight og Johnson forlod bandet i 1977 og herfra ebbede aktiviteterne langsomt ud, og i en periode var der stille omkring Steeleye Span. Men allerede i 1980 blev bandet genoplivet. Carthy og Kirkpatrick ønskede ikke at være med til genoplivningen, så døren stod åben for Peter Knight og Bob Johnson til at vende tilbage. 1980-erne syntes at være karakteriseret ved at flere af medlemmer havde deres egne projekter sideløbende med Steeleye Span. F.eks. åbnede Bob Johnson en restaurant og studerede psykologi. Pegrum havde et musikstudie og Matty Prior og Rick Kemp brugte megen energi på deres egen gruppe, The Maddy Prior Band.
 

I den sidste halvdel af 80-erne forlod to af langtidsmedlemmerne bandet, nemlig Rick Kemp og Nigel Pegrum. Liam Genockey erstattede Pegrum og sammen med Harries tilførte han bandet ny energi og nye rytmer. Bandet fortsatte i 90-erne med at turnere i Storbritannien og enkelte gange oversøisk.
 

I 1995 samledes stort set alle de nuværende og tidligere medlemmer for at fejre bandets 25-års fødselsdag. I 1997 bekendtgjorde Maddy Prior at hun forlod gruppen, men trods det fortsatte Steeleye faktisk mere aktivt end længe med Gay Woods som sangerinde. I slutningen af 1990-erne blev forskellige problemer dog årsag til at bandets aktiviteter næsten stoppede. Men allerede i 2002 fik gruppen nyt liv, igen med Maddy Prior. Bob Johnson’s helbred forhindrede ham i at deltage i en kommende turné, og guitaristen Ken Nicol trådte til. Nu hed besætningen Maddy Prior, Rick Kemp, Peter Knight, Liam Genockey og altså Ken Nicol.¤#
I 2009 var Pete Zorn med til bandets 40-års jubilæum, da Rick Kemp ikke havde det godt. I 2010 forlod Ken Nicol bandet, og Julian Littman sluttede sig til gruppen i 2011, og Pete Zorn fortsatte også efter 40-års jubilæet. I 2013 forlod Peter Knight bandet og Jessie May Smart trådte til. Pete Zorn døde i 2016 af cancer.
 

Andrew Sinclair sluttede sig til bandet i 2016, samme år som Rick Kemp trak sig tilbage. Han blev erstattet at Roger Carey. Steeleye Span er stadig aktive, og giver koncerter i England og Europa.