___________________
FORSIDE
HISTORIEN
JOBLISTE
SPILLESTEDER
GALLERI
DISKOGRAFI
MUSIKKEN
PADDY DOYLES 1977
KONTAKT
LINKS
HISTORIEN


Et historisk øjeblik! Dubliners på scenen i
Imikroskopet sammen med Paddy Doyles.
Nedenstående er hvad jeg lige husker omkring den første tid. Jeg er vældig modtagelig for korrektioner og andre oplysninger, som kan bidrage yderligere til nedenstående.

Alan Klitgaard og Jørgen Markman mødtes i 1967/68 via en person, som Jørgen havde mødt under aftjening af den forhadte værnepligt i Civilforsvaret. Denne person havde boet i kollektiv sammen med Alan i St. Magleby på Amager og vidste, at Alan var interesseret i irsk folkemusik, som på dette tidspunkt var meget lidt kendt i det købehavnske musikmiljø. Dubliners blev dannet i 1962, og var vel nok den første irske gruppe, som blev kendt i Danmark. På omtrent samme tidspunkt var de ligeledes irske Clancy Brothers i gang, og det var nok disse to gruppers første udgivelser i Danmark som gjorde, at vi blev interesseret i den irske musik. 

Da Alan og Jørgen havde fået kontakt og var blevet enige om spille irsk folkemusik, blev det hurtigt klart, at der manglede en trediemand. Efter en annonce i studenterbladet Q, besøgte Alan og Jørgen Ole Rossel, som havde reageret på annoncen. Ole boede på et lille hummer tæt ved Trianglen på Østerbro, og var primært interesseret i amerikansk folkemusik, som han spillede på sin guitar. Han kunne dog godt se nogle muligheder i den irske og skotske folkemusik, så vi blev enige om at gå i gang. Alan havde en gammel 5-strengsbanjo, som Ole rimelig hurtigt lærte at spille på, da han jo kendte instrumentet fra den amerikanske folkemusik, og i øvrigt var overordentlig musikalsk, hvilket hans senere karriere med andre grupper jo også vidner om.

Vi gik altså i gang med folkemusikken, Alan med vokal og fløjte, Jørgen med vokal og guitar og Ole med guitar og 5-strengsbanjo. I løbet af nogle måneder havde vi da også et mindre repertoire, men ingen steder at optræde med det.

På Nytorv/Gammeltorv var der en pølsevogn. Pølsemanden hed i 1968 Harry. En dag, da Alan havde være på jagt i en pladebutik og havde fundet en plade med Clancy Brothers, fik han trang til en pølse, og angreb pølsevognen på Nytorv/Gammeltorv. Han lagde den nyindkøbte plade på disken, med det resultat at Harry straks kommenterede, at det var jo Clancy Brothers. Det viste sig at Harry var meget glad for irsk og skotsk folkemusik, og da han hørte om vores lille gruppe, var han straks fyr og flamme. Harry var en kendt mand i det københavnske restaurant- og værtshusmiljø, og da han samtidig havde en række venner, som også interesserede sig for den skotske og irske musik, fik han indehaveren af værtshuset/restauranten Parnas til at holde en lukket aften med sine specielt indbudte venner og bekendte. Vores første LP er i øvrigt dedikeret til Harry.

Det blev altså gruppens debut i folkemusikmiljøet. Et navn var påkrævet, og efter adskillige forslag blev det til Paddy Doyles Boots. Paddy Doyle var en købmand i Liverpool, som i 1800-tallet solgte udstyr til bl.a. fiskere og hvalfangere. Når disse kom i land efter mange uger eller måneder på havet, var det i første omgang kvinder og sprut, som hyren gik til. Når de skulle på havet igen var hyren opbrugt, og de måtte købe støvler og udstyr hos Paddy Doyle på kredit, som de så måtte betale, når de kom i land igen, inden der gik kvinder og sprut i den.

Det blev til en kendt sea shanty, hvor omkvædet lyder: We’ll pay Paddy Doyle for his boots. Det viste sig dog ret hurtigt at navnet Paddy Doyles Boots var svært at huske og skrive, og vi forkortede det til Paddy Doyles, som holdt de resterende 6-7 år den oprindelige gruppe spillede.

Ret hurtigt udvidedes gruppen med Mike Moffett, en engelsk guitarist, og ikke så længe efter kom amerikaneren Tom Luke til. Tom havde sin baggrund i den amerikanske folkemusiktradition og spillede primært guitar og 5-strengsbanjo. Men han var uhyre musikalsk og havde let ved at lære at spille på nye instrumenter. Det blev bl.a. til concertina, violin, mandolin, mandola og hurdy gurdy. 

Alan, Jørgen, Mike og Tom fortsatte med gruppen til opbruddet i 1977. Ole Rossel forlod gruppen i 1974, og spillede herefter i en periode med Van Dango og Anne Grethe.

Tom Luke døde desværre i en alt for tidlig alder i februar 1992. De øvrige ’gamle’ medlemmer er pt. (2018) stadig ’going’ mere eller mindre ’strong’. Alan er stadig aktiv med det nuværende Paddy Doyles, og Ole Rossel dyrker sin største musikalske kærlighed, den amerikanske Oldtime folkemusik. Mike Moffett lever i sit engelske hjemland, men vender jævnligt tilbage til det Danmark, som var hans bosted i en del år. Jørgen Markman (undertegnede) er ikke musikalsk aktiv i det offentlige rum, men har bevaret sit kærlige forhold til Irland og Skotland og den irske og skotske folkemusik.

I en periode var Søren Engel (fra Delta Rythm and Bluesband) med på bas, og han afløstes af bassisten Walter Schliewe. Senere kom Allan Bergenholz til i stedet for Mike MoffettErip Grip, Krølle-Erik (Erik Andersen), Jens (folkesanger) Christensen og Per Juul (Mit navn er Steen, med det ene ben...) var også med i perioder.